Blog Image

Knivsnedkeren

Mine knive

Nedenfor præsenterer jeg nogle af de knive for dig som jeg har lavet siden 2009. De viste knive er alle til salg, såfremt andet ikke er nævnt.

Se knivene under de kategorier som måtte have din interesse.

19.76 Foldekniv med 2 knivblade

Foldeknive Posted on 23 Jan, 2019 13:28

Som en udfordring til mig selv satte jeg mig for at lave en foldekniv med 2 klinger i en meget traditionel form, hvor klingerne i foldeknivens lukkede stand ikke måtte rage ud over skæftesiderne. Det blev en kniv med et knivblad på ca 8 cm med funktion som enhåndsbetjent linerlock og med et mindre og meget slankt knivblad med funktion som slip joint.

Begge knivblade er i RWL34, rygge er i Sandviken 12C27, linere i titanium med filinger og anodiseret i forskellige farver. Skæfteskaller i stabiliseret råddent bøg med skråbånd i en stump tand. Etui er i hårdpresset læder indfarvet i skæftets farver.

Kniven fik 1. præmie i foldeknivsklassen ved DM i Hillerød i 2019.



19.75 Backlock foldekniv

Foldeknive Posted on 23 Jan, 2019 13:15

Knivklinge og ryg i RWL34, linere i 1 mm titanium, skæfteskaller i rosentræ og stabiliseret poppel med mellemlæg i 1 mm tin.

Jeg har lavet stel til denne type kniv til den knivmager som vil sætte et personligt præg på sin kniv ved montering af skæfteskaller.



19.74 Linerlock foldeknivstel

Foldeknive Posted on 23 Jan, 2019 13:09

Til mine enhåndsbetjente linerlock foldeknive har jeg udført stel som byggesæt, for de knivmagere som gerne vil lave en foldekniv med et personligt præg ved montering af skæfteskallerne på foldekniven. Stellet er udført så det er muligt at montere skæfteskallerne med enten 2 eller 4 skruer – som vist på foto.

Knivbladet er i RWL34 eller Damasteel (mod en merpris), ryggen er som knivbladet, linere i 1 mm titanium. Linere og ryg er nittet sammen med rustfrie nitter.



18.73 Linerlock foldekniv

Foldeknive Posted on 23 Jan, 2019 12:57

I Schweitz er det tilladt at gå med foldekniv på skoleture mm fra 1. klasse – dog må knivbladet ikke være spidst. Så jeg måtte naturligvis give mit barnebarn, som bor nær Zurich, en foldekniv i julegave som opfyldte kravene – spidsen er derfor udformet med en tyk spids i slibningen, så den ikke kan stikke.

Knivblad og ryg er i RWL34, linere i 1,3 mm titanium, skæfteskaller er i stabiliseret bøg med råd og med bolster i ibenholt. Mellemlæg er 1 mm tin.

SOLGT