Blog Image

Knivsnedkeren

Mine knive

Nedenfor præsenterer jeg nogle af de knive for dig som jeg har lavet siden 2009. De viste knive er alle til salg, såfremt andet ikke er nævnt.

Se knivene under de kategorier som måtte have din interesse.

18.72 Linerlock foldekniv

Foldeknive Posted on 22 Oct, 2018 12:00

Foldekniv af typen linerlock med låsbar klinge på ca. 80 mm som er enhåndsbetjent.

Klinge er i damasceret rustfrit knivstål fra Damasteel i Sverige – mønsteret er Thor. Skæfteskaller i slangeskindstræ med bolster som klingen. Linere i 1,3 mm anodiseret titanium med filinger. Skruer og pivot i rustfri udførelse.

Med kniven blev jeg Danmarksmester i klassen for foldeknive ved DM i Horsens.

SOLGT – blev givet som julegave til min søn



18.71 Linerlock foldekniv

Foldeknive Posted on 22 Oct, 2018 11:51

Foldekniv i typen Linerlock med låsbart knivblad som kan åbnes med en hånd

Knivblad i RWL 34, blankpoleret. Skæfteskaller i stabiliseret poppeltræ med frontbolster i stabiliseret bisonhorn – mellemlæg i 1 mm tin. Ryg i RWL 34 med filinger. Linere i 1,3 mm anodiseret titanium. Skruer og pivot i rustfri udførelse.



18.70 Affanger kniv

Jagt- og fiskeknive Posted on 22 Oct, 2018 11:43

Klinge i RWL 34, blankpoleret. Skæfte i narhvaltand med for- og bagholk i rustfrit stål. Skede i hårdtpresset og sortfarvet læder med pynteknap i narhvaltand.

Ved DM i Horsens i oktober vandt kniven en 2. præmie i temaklassen for affangerknive.



18.69 Jagtkniv

Jagt- og fiskeknive Posted on 22 Oct, 2018 11:38

Fuldtangsklinge i RWL 34, blankpoleret med filinger i kanter. Skæfte i Rafir med broncepapir. Frontholk i 2 mm anodiseret titanium. Skede i hårdtpresset læder. Ophæng og dekoration i bronze.

SOLGT