Blog Image

Knivsnedkeren

Mine knive

Nedenfor præsenterer jeg nogle af de knive for dig som jeg har lavet siden 2009. De viste knive er alle til salg, såfremt andet ikke er nævnt.

Se knivene under de kategorier som måtte have din interesse.

Knive som kunst

Diverse Posted on 07 May, 2015 19:32

Min hustru Anne og jeg blev inviteret til at vise glas og knive som kunst hos galleriet TorupKunst i Hedensted. Udstillingen løb i maj og til midt i juni 2015.



Foldekniv med skede 15.52

Foldeknive Posted on 07 May, 2015 19:29

Klinge i Damasteel. Skæfte i stabiliseret moseeg med mosaik af mammutstykker og med spacere af tin. Linere af 1 mm anodiseret titanium med filinger i kant. Fjeder i Sandviken 12C27. Skede i indfarvet læder, stabiliseret moseeg og med mosaik af mammutstykker som i knivskæftet.

SOLGT



Vikingekniv 15.51

Diverse Posted on 07 May, 2015 19:22

Bestillingsarbejde af Jim Lyngvild til udstillingsbrug ved udstillingen “Vikingerne kommer” som afholdes i Assens fra den 14. maj til den 14. september.

Klinge købt og udført i Indien af Jim Lyngvild. Klingen er af damaceret stål med indlæg i 23 karat guld med Aseornamentik. Skæfte i stødtand fra mammut med graveret vikingeornamentik og med dekorationer i rav og lårbensknogle. Skede i hårdtpresset læder med skåret vikingeornamentik – er ikke vist her.



Flåkniv eller “skinner” 15.50

Jagt- og fiskeknive Posted on 07 May, 2015 19:14

Klinge i RWL34 fuldtange – blankpoleret. Skæfte i Marakassa ibenholt med rustfrie gennemgående pinde. Skede i hårdt presset læder.

Kniven vandt 2. præmie i klassen for temaknive hvor temaet var “Flåknive” ved DM i Hillerød.

SOLGT



“High tec” foldekniv 15.49

Foldeknive Posted on 07 May, 2015 19:07

Til DM i Hillerød lavede jeg denne foldekniv som adskiller sig helt fra mine andre modeller – dels for at afprøve et andet formsprog og også for at afprøve andre fremstillingsteknikker.

Klingen er af Sandviken 12C27. Linere er i 2 mm rå titanium. Skæftet er med beklædning af kunststof – G10. Pivotskruen er i rustfrit stål.

Kniven fik en 2 præmie i konkurrencen.